Jeg har været på flugt længe, måske 40 år, måske 35, måske 43, for jeg
husker stadig, at jeg løb væk og gemte mig i buskadset ned til vandhullet,
da jeg igen skulle på julemærkehjem som 4-5 årig.
I remember running away and hiding in the
shrubbery near the pond, when they wanted to send me away again.
Året efter stak jeg af, og fandt min far og var ved ham, uden min mors viden
og godkendelse. Til sidst ringede hun til politiet, og de fandt mig hos min
far, og kørte mig hjem.
Later I ran and looked up my father in
the ghetto. Finally my mother called the police who brought me home.
Men nok først da jeg bliver 11-12 år og har fået ny stedfar, begynder jeg at
forsvinde så tit, jeg kan, og sover ofte hos en ven, som har set min stedfar
slå på mig.
When I got a new stepdad, I ran away from home as often as I could.
Stayed with a friend who knew about the beating. Often away days and
nights.
De sidste år siden 2011 har jeg igen levet et vagabondliv, når jeg ikke lige
har gået rundt med mine ting delvist i en centervogne, har forsorgshjem,
telt, sygehuse ofte været mit hjem. Jeg siger tit, hvis nogen spørger: Mit
liv er et helvede fra morgen til morgen.
Living like a tramp since 2011, often behind the
shopping cart with my bags, staying in herbergs, tent and hospitals -
My life´s hell from morning to morning.
Jeg har boet cirka 12 år på Sjælland, 12 år i
Jylland og 2 år rundt på andre danske øer efter jeg flyttede fra Fyn, og
forlod Odense efter 7 års heroin misbrug.
I have stayed all over Denmark for the past 26
years, after leaving Fyn and heroin behind.
Min barndom i Vollsmose og på Fyn har budt på
ufattelig mange historier, og det sidste års tid har jeg været en del
tilbage i Odense, og også genset Vollsmose, vandhullet, bakken, hvor jeg
blev kørt ned, Vollsmose centeret, og der hvor jeg havde den store kniv
under struben.
Lots of stories fills my head from Odense and
suburb Vollsmose, revisiting brings back memories, the hill, the knife under
my throat.
Men det er stadig ikke muligt for mig at finde et
sted at bo, hverken på Fyn, I Jylland eller på Sjælland, og igen har jeg
forsøgt at starte på en højskole, januar 2017. Jeg lever lidt igen, men dét
sluttede også hurtigt, for psyken holder ikke til det.
Still today restless, nowhere feels like home.
Tried højskole again january ´17, lived again for a while, couldn´t take it
and moved on.
Min hjemmeside slutter her med ha´ det godt og alt det der!
My homepage ends here
with a "Take care everywhere" !
